– kan det skyldes kroppen og sanserne?


Oplever du, at dit barn ofte virker utrygt, ængsteligt eller trækker sig fra nye situationer? Måske har dit barn svært ved at falde i søvn, reagerer voldsomt på små ting eller bliver meget stille og lukket i sociale sammenhænge?


Hvis du har tænkt: “Mit barn har angst”, er du langt fra alene.


Men det er ikke altid barnets tanker, der er problemet. Nogle gange skyldes ængstelighed noget mere kropsligt – fx et sansesystem i ubalance eller primitive reflekser, som stadig er aktive og sender “fare”-signaler til hjernen.


I denne artikel får du et indblik i, hvordan fear paralysis-refleksen, moro-refleksen og sanserne kan spille en central rolle i børns angst og utryghed – og hvad du som forælder kan gøre.



Angst hos børn – når kroppen siger “pas på”


Angst og ængstelighed hos børn kommer i mange former:

  • Barnet bliver meget stille og holder sig i baggrunden
  • Reagerer voldsomt på forandringer eller krav
  • Trækker sig fra sociale situationer
  • Bekymrer sig meget – fx: “Hvad nu hvis du dør?” eller “Tænk hvis jeg gør det forkert”
  • Sover uroligt eller nægter at sove alene
  • Har svært ved at give slip og finde ro i kroppen


Ofte forsøger barnet ikke at “være besværligt” – kroppen reagerer bare, som om der er fare på færde. Og det kan skyldes en overbelastning i nervesystemet.



De primitive reflekser og angstlignende reaktioner


Hvad er primitive reflekser?


Primitive reflekser er medfødte bevægelser, som skal hjælpe det lille barn med at overleve og udvikle sig. De er aktive fra fosterstadiet og de første leveår – men skal hæmmes og integreres, i takt med at barnet udvikler sig motorisk og neurologisk.


Hvis de ikke bliver integreret, kan de blive ved med at “støje” i nervesystemet og skabe uro, utryghed og angstlignende reaktioner.



Fear paralysis-refleksen – når barnet "fryser"


Fear paralysis-refleksen (FPR) er den allerførste refleks, der udvikles i fostertilstanden. Den skal hjælpe barnet med at reagere på fare ved at “fryse” og blive stille – en slags overlevelsesstrategi.


Hvis FPR stadig er aktiv, kan barnet:

  • Reagere med frys, tavshed og tilbagetrækning
  • Lukke ned i sociale situationer
  • Vise tegn på selektiv mutisme eller ekstrem generthed
  • Være overtilpasset og følsom over for kritik
  • Være i konstant alarmberedskab indeni, uden at kunne udtrykke det


FPR gør det svært for barnet at handle, sige fra eller deltage. Det opleves ofte som angst, lavt selvværd eller passiv adfærd.



Moro-refleksen – når barnet er i konstant alarm


Moro-refleksen er barnets “alarmsystem” – det aktiveres, når barnet bliver forskrækket eller overstimuleret. Det er en naturlig refleks, men den skal dæmpes omkring 4-6 måneders alderen.


Hvis moro-refleksen stadig er aktiv, kan barnet:

  • Blive let forskrækket af lyde, lys eller bevægelse
  • Have svært ved at falde til ro og sove
  • Reagere voldsomt på krav, kritik eller uforudsigelighed
  • Være ekstremt opmærksom på stemninger og andres humør
  • Veksle mellem gråd, vrede og tilbagetrækning


Et barn med en aktiv moro-refleks lever med et nervesystem i konstant alarmberedskab. Det gør det svært at slappe af, koncentrere sig eller indgå i samspil – og kan let forveksles med angst.



Sansesystemet og følelsesmæssig regulering


Ud over de primitive reflekser spiller sanserne en afgørende rolle i børns følelsesliv. Når sansesystemet er i ubalance, oplever barnet verden som uforudsigelig og overvældende.


Typiske sansemæssige tegn på ængstelighed:

  • Barnet reagerer kraftigt på berøring, lyde eller bevægelse
  • Bliver urolig eller overstimuleret i institution eller skole
  • Søger kontrol og forudsigelighed
  • Undgår fysisk kontakt eller “krymper sig sammen”
  • Har svært ved at regulere følelser og finde ro


Især labyrintsansen (balance), taktilsansen (berøring) og muskel-ledsansen (proprioception) er vigtige. Når disse ikke arbejder godt sammen, kan det skabe kropslig utryghed, som hjernen tolker som fare.



Fra ængstelighed til tryghed – hvad kan du gøre?


1. Få undersøgt om primitive reflekser er aktive

Et sansemotorisk forløb kan afdække, om fx fear paralysis- eller moro-refleksen stadig er aktiv. Reflekstræning kan hjælpe barnets nervesystem med at finde ro.


2. Støt barnets sanser i hverdagen

  • Brug tyngde, massage, rullelege og faste tryk
  • Lav beroligende aktiviteter (tumle, hoppe, kravle)
  • Giv pauser med sansestimulering i løbet af dagen


3. Skab ro og forudsigelighed

  • Brug visuelle skemaer og forbered barnet på skift
  • Tal om følelser og kropssignaler – og vis, hvordan man kan regulere dem
  • Giv plads til at være utryg – uden at presse barnet


4. Overvej sansemotorisk træning

Sansemotorisk træning kan skabe balance i barnets krop og nervesystem – og dermed give mere tryghed, overskud og mod i hverdagen.



Konklusion: Angst starter ofte i kroppen


Når dit barn virker angst eller ængsteligt, handler det ikke nødvendigvis om tankemønstre – men ofte om et nervesystem, der hele tiden er på vagt.


Fear paralysis-refleksen, moro-refleksen og sansesystemets modenhed spiller en langt større rolle, end de fleste er klar over. Heldigvis kan du støtte barnet – både med forståelse, struktur og målrettet træning.



Har du brug for hjælp?


Har du et barn, der reagerer med ængstelighed, uro eller social tilbagetrækning?

Kontakt mig for en uforpligtende samtale – og lad os sammen finde ud af, om sansemotorisk træning kan hjælpe. Du kan læse om et sansemotorisk forløb her.