Forstå kroppens signaler og giv barnet ro


Oplever du, at dit barn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig eller hele tiden “er på vej”? Har du måske fået at vide fra skole eller institution, at der er motorisk uro – men ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor det sker, eller hvad man kan gøre ved det?


Så er du ikke alene.


Motorisk uro hos børn er noget, mange forældre og fagpersoner støder på, men det er sjældent, at vi får svar på hvorfor uroen opstår – og hvordan vi hjælper barnet på en rolig og tryg måde. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan arousal, sanserne og de primitive reflekser spiller en afgørende rolle i børns uro – og hvad man kan gøre for at hjælpe.



Hvad er motorisk uro hos børn?


Motorisk uro viser sig ofte som:

  • Et barn der konstant bevæger sig
  • Svært ved at sidde stille til samling, lektier eller måltider
  • Behov for at vride, hoppe, gynge eller spænde i kroppen
  • Uro i hænder og fødder
  • Meget “på” – uden selv at kunne bremse det


Det kan ligne hyperaktivitet – men motorisk uro er ikke nødvendigvis et tegn på diagnoser. Det er ofte et tegn på et ureguleret nervesystem.



Når arousal-niveauet styrer kroppen


Arousal beskriver den grundspænding og vågenhedstilstand, barnet befinder sig i. Når arousal er for høj, har barnet svært ved at mærke sin krop, koncentrere sig og finde ro. Det er som om, nervesystemet hele tiden er i “alarmberedskab”.


Tegn på høj arousal:

  • Barnet farer fra aktivitet til aktivitet
  • Har svært ved at mærke sult, træthed eller overstimulering
  • Reagerer voldsomt på små skift eller krav
  • Er let at “tænde”, men svær at “slukke”


I stedet for at bede barnet om at “sætte sig ned og slappe af”, er vi nødt til at forstå, at barnets nervesystem ikke er i ro – og ikke selv kan finde den ro.



Sansernes rolle i motorisk uro


Sansemotorisk uro er ofte et tegn på, at barnets sanser ikke arbejder sammen i den rigtige balance.


1. Den taktile sans (følesansen)


Hvis barnets hud og krop konstant sender “uro-signaler” til hjernen, vil barnet søge eller undgå berøring. Det giver uro.


Tegn:

  • Kradsen, pilleri, søgen efter fysisk kontakt
  • Modstand mod tøj, sokker, mærker
  • Overreaktion på let berøring


2. Labyrintsansen (balancesansen)


Labyrintsansen fortæller kroppen, hvor den er i rummet. Hvis den er umoden, kan barnet have behov for konstant bevægelse for at mærke sig selv.


Tegn:

  • Behov for at gynge, hoppe, trille, snurre
  • Udfordringer med balance og koordination
  • Svært ved at finde hvile i kroppen


3. Den proprioceptive sans (led-/muskel-sans)


Når barnet ikke mærker sin krop godt nok indefra, vil det kompensere ved at bevæge sig konstant for at skabe input.


Tegn:

  • Stød, hop, rulle, bide i ting, spænde
  • Behov for fysisk “tryk” eller klem
  • Kan virke stærk – men uden kropskontrol



De primitive reflekser som uroens baggrund


Mange børn med motorisk uro har stadig aktive primitive reflekser – de automatiske bevægelser, vi fødes med, og som skal hæmmes i de første leveår.


Eksempler på reflekser, der skaber uro:


Moro-refleksen


Barnet er i konstant alarmberedskab, og kroppen reagerer på hver lille ændring.


Tegn:

  • Let forskrækket
  • Ustabil energi
  • Følelsesladet og på vagt


ATNR (tonisk nakkerefleks)


Bevægelse i hovedet styrer kroppens bevægelser – svært at koordinere hænder og øjne.


Tegn:

  • Uro ved bordaktiviteter
  • Problemer med at sidde stille og skrive
  • Bevægelse forstyrrer koncentrationen


TLR (tonisk labyrint refleks)


Påvirker barnets spændingsniveau og kropsholdning – skaber fysisk uro.


Tegn:

  • Dårlig holdning
  • Uro i kroppen når man sidder
  • Brug for at bevæge sig for at holde sig vågen eller i gang



Hvordan hjælper man et barn med motorisk uro?


Det vigtigste er at forstå, at barnet ikke er uartigt eller uopdragent – barnet reagerer fra sin krop og sit nervesystem.


Sansemotorisk træning kan hjælpe barnet til:

  • Mere kropsbevidsthed og ro
  • Bedre arousalregulering
  • Integration af primitive reflekser
  • Øget koncentration og trivsel


Et forløb hos Sansevejlederen starter med en grundig sansemotorisk afklaring, og I får et individuelt program, der passer til jeres barn og jeres hverdag.


Læs mere om, hvordan et forløb foregår her.



Husk: Uro er en besked – ikke en opførsel


Når dit barn viser motorisk uro, er det ikke for at irritere dig eller bryde regler. Det er kroppen, der kalder på hjælp. Jo tidligere vi lytter og handler, jo nemmere kan vi skabe ro og trivsel – både fysisk, følelsesmæssigt og socialt.


Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om, hvad der vil hjælpe dit barn? Så er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.