Forstå kroppens signaler og giv barnet ro Oplever du, at dit barn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig eller hele tiden “er på vej”? Har du måske fået at vide fra skole eller institution, at der er motorisk uro – men ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor det sker, eller hvad man kan gøre ved det? Så er du ikke alene. Motorisk uro hos børn er noget, mange forældre og fagpersoner støder på, men det er sjældent, at vi får svar på hvorfor uroen opstår – og hvordan vi hjælper barnet på en rolig og tryg måde. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan arousal, sanserne og de primitive reflekser spiller en afgørende rolle i børns uro – og hvad man kan gøre for at hjælpe. Hvad er motorisk uro hos børn? Motorisk uro viser sig ofte som: Et barn der konstant bevæger sig Svært ved at sidde stille til samling, lektier eller måltider Behov for at vride, hoppe, gynge eller spænde i kroppen Uro i hænder og fødder Meget “på” – uden selv at kunne bremse det Det kan ligne hyperaktivitet – men

– kan det skyldes kroppen og sanserne? Oplever du, at dit barn ofte virker utrygt, ængsteligt eller trækker sig fra nye situationer? Måske har dit barn svært ved at falde i søvn, reagerer voldsomt på små ting eller bliver meget stille og lukket i sociale sammenhænge? Hvis du har tænkt: “Mit barn har angst”, er du langt fra alene. Men det er ikke altid barnets tanker, der er problemet. Nogle gange skyldes ængstelighed noget mere kropsligt – fx et sansesystem i ubalance eller primitive reflekser, som stadig er aktive og sender “fare”-signaler til hjernen. I denne artikel får du et indblik i, hvordan fear paralysis-refleksen, moro-refleksen og sanserne kan spille en central rolle i børns angst og utryghed – og hvad du som forælder kan gøre. Angst hos børn – når kroppen siger “pas på” Angst og ængstelighed hos børn kommer i mange former: Barnet bliver meget stille og holder sig i baggrunden Reagerer voldsomt på forandringer eller krav Trækker sig fra sociale situationer Bekymrer sig meget

- hvorfor sanserne spiller en større rolle, end du tror Sprogudvikling handler ikke kun om ord, sætninger og grammatik. Den sproglige udvikling starter nemlig længe før barnet siger sit første ord – og den er dybt afhængig af kroppens sansesystemer. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan barnets krop og sanser er fundamentet for sproget, og hvorfor børn med fx øreproblemer, motoriske udfordringer eller sanseforstyrrelser ofte også kæmper med sproglige vanskeligheder. Artiklen henvender sig både til forældre og fagpersoner, der ønsker en dybere forståelse af sprogets sammenhæng med sansemotorik og barnets tidlige udvikling. Hvad er normal sprogudvikling – og hvornår bør man være opmærksom? Børn udvikler sprog i forskelligt tempo, men der findes nogle generelle pejlemærker: 0-12 mdr.: Barnet laver pludrelyde, reagerer på stemmer, begynder at forstå enkelte ord. 1-2 år: Barnet siger de første ord, forstår enkle beskeder, bruger gestik. 2-3 år: Sætter ord sammen til sætninger, stiller sp

– når kroppen kommer i vejen for læring Når et barn har svært ved at sidde stille, bliver hurtigt frustreret, ikke kan koncentrere sig eller tilsyneladende ikke “hører efter”, kan det være fristende at tolke det som dårlig opførsel, manglende motivation – eller måske en diagnose. Men ofte gemmer der sig en vigtig og overset forklaring: sansemotoriske udfordringer. Hvad er sansemotorik – og hvorfor er det vigtigt i skolen? Sansemotorik handler om, hvordan hjernen bearbejder sanseindtryk og omsætter dem til hensigtsmæssige bevægelser og adfærd. Når barnet skal sidde stille på en stol, skrive med en blyant, koncentrere sig om læring og navigere socialt i en klasse, kræver det et velfungerende sansemotorisk system. Et barn med sansemotoriske vanskeligheder kæmper ofte med: Uro i kroppen Koncentrationsbesvær Koordinationsproblemer Svært ved at forstå eller følge instruktioner Nedsat udholdenhed ved skolearbejde Let til frustration eller tilbagetrækning Typiske tegn på sansemotoriske udfordr

– når kroppen fortæller noget, barnet ikke kan sige med ord Sansemotorik er grundlaget for al udvikling – både fysisk, følelsesmæssigt og socialt. Allerede fra spædbarnsalderen begynder barnet at sanse, mærke og bevæge sig for at lære sin krop og verden at kende. Men hvad sker der, når sansemotorikken ikke fungerer optimalt? Mange små børn i dagpleje, vuggestue og børnehave har sansemotoriske udfordringer, som viser sig i deres adfærd – ofte uden at de voksne omkring dem ved, hvad det egentlig handler om. Hvad er sansemotorik? Sansemotorik handler om, hvordan barnet registrerer, bearbejder og reagerer på sanseindtryk. Det er en forudsætning for, at barnet kan: Finde ro i kroppen Bevæge sig hensigtsmæssigt Danne trygge relationer Udvikle sprog og sociale færdigheder Være nysgerrig og klar til læring Når det sansemotoriske system ikke er i balance, vil barnet ofte reagere med uro, frustration, tilbagetrækning eller “mærkelig” adfærd – ikke fordi det er uartigt, men fordi kroppen ikke sam

Reagerer dit barn kraftigt på berøring? Måske bryder dit barn sig ikke om at få vasket hår, blive klippet, gå med strømper eller tage tøj på om morgenen. Måske undgår det fysisk kontakt eller bliver hurtigt frustreret, når nogen rører ved det. Dette kan være tegn på taktil skyhed, en sensorisk udfordring, der kan påvirke barnets trivsel og dagligdag. Taktil skyhed skyldes en overreaktiv taktilsans, hvilket betyder, at barnets hjerne fortolker almindelig berøring som ubehagelig eller smertefuld. Denne hypersensitivitet kan føre til daglige konflikter, uro og nedsmeltninger, fordi barnet reagerer instinktivt på noget, der føles truende for dets nervesystem. I denne artikel dykker vi ned i: Hvad taktilskyhed er, og hvorfor det opstår. Hvordan du kan genkende symptomerne hos dit barn. Hvordan sansemotorisk træning kan hjælpe dit barn til at håndtere berøring bedre. Hvis du vil forstå, hvorfor dit barn reagerer, som det gør, og hvordan du kan hjælpe det til en mere rolig hverdag, så læs me